Speciallægepraksis i gigtsygdomm Egelundklinikken

Erik Jessens Vej 11

Aabenraa


Telefon: 73620510 
Telefon åben mandag-torsdag 9.00-11.00 (det er lettest at komme igennem fra kl 10)



Planlagt ferie for klinikken: 26.-28. november 2025, Juleferie fra 18. december 2025 til 4. januar 2026

Træhuset ved Egelund

Siden 1999 har Speciallægepraksis ligget i Egelund erhvervsområde nær Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.

I 2025 har Reumatolog Christoffer Budde Nissen købt praksis, Henrik Emmertsen er gået på pension i juni 2025.

Forløb i klinikken

Henvisning

Du henvises af din praktiserende læge til reumatologisk udredning
Når lægen har sendt henvisningen, skal du ringe til os og oplyse, hvilken læge du ønsker at blive set af . Derefter får du en tid tilsendt pr. sms.

Du tilmeldes hjemmesiden lægevejen.dk, hvor du kan logge ind med mit ID mhp. kommunikation med læge og sekretær. f.eks. ved behov for tidsændring.

Du tilsendes og udfylder sygehistorie-ark via mail. 

Konsultationer

Vi samtaler med dig og undersøger dine helbredsproblemer. Derefter planlægges videreudredning. Vi er uddannede i ultralydsscanning af muskler og led . Andre gange er blodprøver, ledpunktur og ekstra billeddiagnostik nødvendig. 

Efter endt udredning kan du enten vurderes til behandlingsforløb i klinikken, viderehenvisning eller afslutning.

Medicinbestilling og onlinekontakt til sekretær/læge via

www.laegevejen.dk

Efter du har ringet til os, opretter sekretær dig i lægevejens kommunikationssystem. Her kan du skrive direkte til sekretær og læge i datasikret miljø beskyttet af mit ID.

Eksempler på sygdomme i klinikken

Artrose

Artrose eller slidgigt i leddene er meget hyppigt forekommende, som klassisk giver anledning til ledsmerter, som forværres ved overbelastninger. Vi kan hjælpe med at afklare om ledsmerterne skyldes dette fremfor f.eks. autoimmun-gigt og rådgive omkring håndtering heraf.

Leddegigt / reumatoid artrit

Leddegigt er en af de autoimmune gigtsygdomme, som skal diagnostiseres og behandles med medicin for bla. at undgå leddene ødelægges. Vi udreder, behandler og vejleder i livet med leddegigt.

Psoriasisgigt og rygsøjlegigt

Autoimmune gigtsygdomme som kan være svære at diagnostisere. Vi tilbyder udredning og derefter forløb hvis vi behov for tablet behandling. Ved behov for biologisk behandling henvises til sygehus forløb.

Urinsyregigt

Artritis urica, podagra, urinsur gigt. Mange navne for samme problem. Det er ophobning af urat i depoter, der kan give anledning til frygtelig og ofte pludselig ledsmerte med udviklet rødme, varme og hævelse. Vi bistår gerne egen læge i håndteringen her af.

Muskel og ledbåndsskader

Skulder, albue, håndled, hånd, hofte, knæ, ankel, fod og rygsmerter kan være udtryk for mangt og meget. Vi udreder, instruerer, blokkerer (ved behov). Udredningen her er alsidig og viderehenvisning til ortopædkirurgien vælges ved behov for kirurgisk vurdering.

Muskelbetændelses- og Bindevævssygdomme

Udredning for Muskelgigt (polymyalgi), Lupus, Sjøgren og mange andre sygdomme varetages også her i praksis. Ved påvist organpåvirkning med mistanke om bindevævssygdom eller vaskulit foregår udredning på sygehus.

Om os

Christoffer Budde Nissen er reumatolog og intern mediciner med tidligere virke som funktionsansvarlig overlæge for Diagnostisk Center i Sønderborg. Før dette arbejdede Christoffer som afdelingslæge på Dansk Gigthospital i Sønderborg.

Sekretær Gitte Kehlet Jørgensen er ansat i klinikken. Gitte har erfaring fra mange år på Dansk Gigthospital.

Periodisk hjælper speciallæge i reumatologi Sofie Rosmark til i klinikken som vikar.

 

Kontakt os

Speciallægepraksis i gigtsygdomme

Erik Jessens Vej 11, 6200 Aabenraa, Danmark

+45 73620510



Telefon er åben fra 9-11 man-tors

Åbningstider 

Mandag 8.15-16.30 

Tirsdag 8.15-15.00 

Onsdag 8.15-13.00

Torsdag 8.15-15.00 

Fredag Lukket

Kommer du ikke igennem i telefontiden, forsøger vi at kontakte dig fra missede opkaldslisten.